onsdag den 8. november 2017

Den man bare må eje :-)

Endnu en trøje til min anden svigerdatter, Christina er blevet færdig. Hun har selv valgt modellen. En dejlig blød trøje i Mohair og 
Knudegarn. Trøjen er strikket på pind 5. Den var forholdsvis hurtig at strikke, mønsteret er rigtig fint. Jeg har ændret lidt ved raglanandtagningen.


Jeg kan godt lide rullekanten i halsudskæringen. Forøvrigt har jeg lagt mærke til, at mange trøjer har den form for afslutning i halsen. Det må være in/moderne.


Der er ikke megen montering på den model. Kun endehæftning samt sammensyning under ærmerne.


Garn og mønster har jeg købt hos Knudegarn i Lønstrup.


Et lille nyt projekt i Silk-Mohair  på pinde 4 1/2. Nem strikning. Ene ret og hulmønster.


Den sidste weekend i oktober var jeg til Halloween hos min svigerdatter og søn i Frederikssund. En dejlig familiefest, som efterhånden er blevet en god tradition. Vi var  hele 19 personer. Der blev lavet skønne og uhyggelige græskarhoveder.


Mine to børnebørn havde bagt fine Halloweenkager,

Jeg har for mange strikke- og hækleprojekter igang. Der er for mange garnfristelser og smukke design, det er svært ikke at købe, når jeg lige kigger ind i strikkebutikkerne. Jeg er sikker på at andre strikkere har det på samme måde. God strikkeweekend :-)

2 kommentarer:

  1. hej Emmy,
    sweateren er kanonflot. Den kunne jeg godt tænke mig at flytte ind i :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  2. Sikken da en lækker trøje til svigerdatteren - rigtig flot mønster. og Silk mohair projektet ser utroligt blødt og lækkert ud.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails