onsdag den 8. november 2017

Den man bare må eje :-)

Endnu en trøje til min anden svigerdatter, Christina er blevet færdig. Hun har selv valgt modellen. En dejlig blød trøje i Mohair og 
Knudegarn. Trøjen er strikket på pind 5. Den var forholdsvis hurtig at strikke, mønsteret er rigtig fint. Jeg har ændret lidt ved raglanandtagningen.


Jeg kan godt lide rullekanten i halsudskæringen. Forøvrigt har jeg lagt mærke til, at mange trøjer har den form for afslutning i halsen. Det må være in/moderne.


Der er ikke megen montering på den model. Kun endehæftning samt sammensyning under ærmerne.


Garn og mønster har jeg købt hos Knudegarn i Lønstrup.


Et lille nyt projekt i Silk-Mohair  på pinde 4 1/2. Nem strikning. Ene ret og hulmønster.


Den sidste weekend i oktober var jeg til Halloween hos min svigerdatter og søn i Frederikssund. En dejlig familiefest, som efterhånden er blevet en god tradition. Vi var  hele 19 personer. Der blev lavet skønne og uhyggelige græskarhoveder.


Mine to børnebørn havde bagt fine Halloweenkager,

Jeg har for mange strikke- og hækleprojekter igang. Der er for mange garnfristelser og smukke design, det er svært ikke at købe, når jeg lige kigger ind i strikkebutikkerne. Jeg er sikker på at andre strikkere har det på samme måde. God strikkeweekend :-)

fredag den 27. oktober 2017

Endelig blev cardigan færdigstrikket :-)


Jeg har efterhånden strikket længe på denne cardigan. Der er blevet pillet op, strikket baglæns. Desuden har trøjen været gemt langt væk til alle ufærdige projekter. Trøjen har jeg strikket efter en meget gammel model som min svigerdatters mor strikkede i sine unge år. 


Min søde svigerdatter havde en del ønsker samt ændringer til trøjen. Jeg håber hun kan passe den samt at den falder i hendes smag. 

Garn: ÅlJ garn fra Isager garn

Herunder nogle billeder:



Det kan ikke ses på billedet, men jeg har taget ind og ud for st markere talje :-)



Knapperne er genbrugsknapper. For mange år siden mkøbte jeg en færdigstrikket norsk trøje. Den er nu slidt op, men knapperne passede lige til Kathrines trøje.


Selve monteringen har trukket tænder ud,eller nærmere derer blevet pillet op indtil flere gange inden jeg var tilfreds. Resultatet er blevet godt.


Jeg har fået en dejlig gave. Bogen er smuk og inspirerende.


Jeg kan lide at komme til Aalborg (boede her i mine unge år) og efter besøg i diverse strikkebutikker, går turen til Penny Lane. Her nydes skøn kage og kaffe.

 
En fantastisk ide: Kildeparken. ( illedet skulle naturligvis ind her) 

Jeg får ikke skrevet så flittigt på min blog som jeg kunne ønske. Jeg tror Instagram er ved st tage over. Det er nemt, hurtigt og indpirende. 
Jeg er naturligvis også kommet på Instsgram: @emmyold

Rigtig god strikkeweekend i blogland➿➿➿➿




tirsdag den 8. august 2017

Næsten færdig

Så fik jeg taget mig sammen til montering af Nancy trøjen :-)


At klippe op i strik er ikke lige min kop te, men det gik fint, også denne gang. Jeg har lavet en fejl i de masker der skulle klippes op. Strikkede 2 vrang, 1 ret og 2 vrang, det er ikke en god ide, men det gik


 vrangmaskerne  "trævlede". Heldigvis holder det, ingen panik.

En tur til Tversted for at købe garn til en trøje til min svigerdatter. Hun kunne godt lide modellen NO Name. Garnet er meget lækkert og blødt. Der skal strikkes med to tråde på rundpind, men .........


Det bliver en ommer, garnet trækker skævt. Hvorfor det gør det, er jeg i tvivl om. Måske er det fordi begge garner er entrådede (de strikkes sammen). Jeg kan ikke leve med dette, for resultatet er ikke, som jeg vil have det :-(


Smuk aftenhimmel.


Jeg har lige lavet en trend på 6 meter, med 840 tråde til viskestykker. Er klar til opsætning af væv.


Lønstruptur, familien er gået i vandet, jeg kigger på 😊

En smuk buket plukket fra grøftekanten.

God dag med strikketøj og forhåbentlig solskin.

onsdag den 26. juli 2017

Lidt får jeg strikket/hæklet :-)

Et kommet et stykke videre på den norske trøje til min søn.


Lidt let tv-strik. Gode værtindegaver.


Den grønne trøje til mit barnebarn er blevet færdig. Eskild elsker den trøjemodel. Den er let at tage på, klør ikke, den er lun.  Trøjen er strikket i Merinould/cotton fra Hjertegarn på pind 3 1/2.


Den cardigan var faktisk dømt ude. Gemt langt væk i mit garnskab. Jeg troede den var for lille, men den passede perfekt til en femårig dreng. Eskild modtog to trøjer på en gang og han var glad. Cardiganen er strikket i garn fra Sandnes, Merinould på pind 3 1/2. Den er fantastisk blød og let. 

En glad dreng som sagde til min: "farmor,  jeg kunne godt tænke mig at give dig en gave", " det skal være noget meget, meget blødt garn", "og så kan du jo strikke en trøje til mig". Et godt forslag :-))


Jeg har været på ferie i Lønstrup sammen med min familie fra Odense. En af dagene besøgte vi Vennebjerg Mølle. Udsigten derfra er helt fantastisk, havudsigt, Rubjerg Fyr, Vennebjerg Kirke og udsigt til marker med køer og får. På cafeen drak vi te og spiste hjemmebagte vafler med is i haven. 



En gammel smuk møllesten.


Vatrondeller, gaver til min svigerdatter


og barnebarn 😊


Fra den skønne natur i Lønstrup  - Rigtig god sommer til alle strikkere i blogland :-) 

søndag den 4. juni 2017

Blandet landhandel :-)


I april besøgte jeg Isagers skønne butik i Tversted. Jeg blev fristet og købte garn til en cardigan. Den glæder jeg mig til at komme igang med. Har Lige nogle projekter der skal færdiggøres først. 


Jeg har købt denne fine broderikalender. De små fuglebroderier er så skønne. 


Det går fremad med den norske trøje, ærmerne er færdige, men der er lang vej igen. 


Min søster og jeg havde en dejlig tur til Århus, hvor vi besøgte vores niece. Vejret var strålende og efter en god frokost tog vi en tur i den  gamle by. Drivhusene med de gamle oldemorplanter var lige efter mit hoved, 


Dejlig stemning, flotte gamle bygninger. Det var spændende at se de "nye" huse med forretninger og lejligheder.


Der er også blevet hæklet lidt klude, fint "tv-strik". Jeg synes alle strikker klude for tiden i forskellige mønstre og farver. 


Er gået igang med en drengetrøje i en frisk grøn farve. Den grå jeg strikkede var i det mindste og jeg lovede Eskild en ny. Han ville gerne have en grøn trøje. Jeg er sikker på denne vil falde i hans smag.


Mere grønt, nu foråret er så skønt. Jeg købte to pelargonier i Den gamle by. Venter spændt på at se blomsterne og deres farve.


Har lige klippet denne lille plaid af væven. Nu skal der laves frynser, hæftes ender, rettes fejl. Plaiden skal vaskes og kradses op med en hård børste. Det er en (måske) julegave.


Se lige et smukt Hjertetræ. 


søndag den 23. april 2017

Lidt nyt strik :-) samt småt hækleri ;)


Her er der startet op på en trøje til mit barnebarn.


Jeg er godt tilfreds med trøjen, den har været forholdsvis hurtig at strikke. Den er strikket i Hjertegarn, uld/bomuld. Et lækkert garn. Strikket på pind 3 og 3 1/2.


Trøjen er lige i det mindste, så jeg har lovet at strikke en ny i en større størrelse 😊


Min Søn sagde: "den ligner en riddertrøje"


Så er der købt tomat- og chiliplanter samt ny krydderurter. Planterne skal ud, når vejret viser sig fra en " pænere" side.


Påskeægsgave til to af mine børnebørn. Ja det er højeste mode eller en modeddille at hækle vatrondeller. De er lavet i restegarn. Et lille nemt projekt.


Her er pyntet op til påske med en hønserede. Den er meget gammel, mindst 65 år på bagen. Min mor fik den af min moster, som var ivrig strikker. Hun strikkede modeller for Hjertegarn fra 1950 og mange år frem. Dette er rent nostalgi, men jeg passer godt på reden. Den skal med til Frederikssund, hvor reden med kogte æg skal på påskebordet🐣


Smuk påskemorgen.


Påskelilje i en enkelt vase.

Jeg strikket stadig på den norske trøje :-).      God strikkedag, her regner det 🌨

Related Posts with Thumbnails