fredag den 25. marts 2016

Kællingesjal færdig

Nu er mit kællingesjal endelig blevet færdigt:-)


Jeg er meget tilfreds. Det er strikket i Shetlandsuld fra Hjelholt Uldspinderi. Et skønt garn at strikke af. Det har et fint farvespil. Jeg har strikket på pind 3 1/2 og forbruget et ca. 189 g.


Sjalet er et bindesjal, jeg har lavet snore (strikket over 3 masker) i enderne (de kan ikke ses på billederne)


Nu jeg har afsluttet mit sjal, måtte et nyt på pindene. Her startet på en Camomillesjal i gråt. 
Jeg er ikke helt tilfreds med farven, synes der skulle have været en større farvenuance på "striberne".


Til fastelavn syede jeg denne fine kappe til mit barnebarn. Guldkappen passede perfekt til hendes smukke kjole. Det var en stolt og glad pige, der tog afsted til skolefesten.

  
Jeg har lært et andet barnebarn at sy korssting. Det er han meget optaget af. Han kalder det at sy "krydstern".


Piletræerne er sprunget ud og foråret på vej. Rigtig god påske til alle flittige strikkere.

tirsdag den 8. marts 2016

Sokker, klude og sjal (næsten færdig)

Min yngste søn fik disse sokker, sidst han var hjemme. De passede perfekt. Mine sønner er altid aftager af hjemmestrikkede sokker. Eneste ulempe er, at det er svært at se mørkt (sort) garn, når mørket falder på.


Jeg brugte næsten 2 nøgler garn. Sokkerne er strikket på pind 2 1/2.


Her 3 karklude mere. Jeg strikker i bomuldsgarn og dette er fra Søstrene. 

Jeg er næsten (endelig) færdig med kællingesjalet




Det har været spændende at strikke og resultatet er jeg tilfreds med.


I går var der Hvidt derude. I dag er sneen næsten væk og der kommer en regnbyge indimellem :-)

tirsdag den 1. marts 2016

Mobiltaske med "lakridskonfekt"

Så blev denne gave til  min søde niece færdig. Mobiltasken har været sjov og afslappende at brodere.


Jeg syede  den lidt større end opgivet , d.v.s. en ekstra række konfekt. Det var heldigt, for tasken  passede perfekt til  hendes IPhone. 


Broderikittet er købt for længe siden hos Ho strik.


Der er syet med tyndt uldgarn. Kan lige fortælle,  at der var mange ender,  der skulle hæftes.


Vrangsider må gerne ses. Tasken er foret med sort bomuldsstof. 

 Jeg er endnu ikke blevet træt af at strikke karklude. Et godt tv strikketøj. (Billedet er ikke særlig godt, da jeg har taget det ved aftenlys).

Related Posts with Thumbnails