onsdag den 5. november 2014

Halsrør færdig☺️


Så blev Ellas halsrør færdigt. Da vi var på Aalborgtur valgte mit barnebarn selv model, garn  samt farve til dette dejlige meget bløde halsrør.

Jeg har strikket på pind 10, aldeles ikke min kop te, men det gik (langsomt). Egentlig skulle halsedissen strikkes på pind 12, men jeg havde kun pind 10. Valget blev istedet at tage fire masker mere. Forøvrigt, der er strikket med dobbelt garn.

Jeg mener mønsteret er en slags vævestrik.

Der blev lidt rødt garn tilovers, så jeg strikkede et par pulsvarmere i dobbelt perlestrik, enkelt garn på pinde nr. 5. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Synes at perlestrikningen blev for ujævn.


Garnet jeg har strikket af hedder HEXA, fra "du store alpakka".Det er købt hos Designerværkstedet.
Der er brugt ialt ca. 200g garn.


I weekenden blev der fejret Halloween landet over. En ny tradition, som er kommet til. Egentlig ret hyggelig.

Mit bidrag, nogle fredelige små spøgelser;-)


og til aften naturligvis lækker græskarsuppe.

Emmy Mejlholm

mandag den 20. oktober 2014

Lidt forskelligt:-)



Har været på en dejlig Ålborgtur sammen med mine to børnebørn og deres forældre.
Vi hyggede os,  fik travet gågaderne tynde og spiste dejlig frokost på Pennylane.
.
Selvfølgelig måtte jeg lige en tur i Designerværkstedet. Her kom lidt garn i posen. (jeg skulle ikke have noget)

Det skønneste Alpaca og strømpegarn:-)

Turen hjem gik omkring Saltum Kirkegård, derefter en tur til Lønstrup for at nyde havudsigten.

Min søn og Laura skulle selvfølgelig have en dukkert i det kolde vand, gys, men de var friske. (efterhånden en tradition: når min familie er i Nordjylland går turen til Lønstrup)


Af det skønne Alpaca strikker jeg et halsrør, det er på pinde nr. 10 med dobbelt garn i et vævestrikmønster. Jeg er aldeles ikke tilhænger af de tykke pinde. Faktisk skulle røret strikke på pind 12.
 Da jeg ikke havde en rundpind 12, valgte jeg tyndere pind og lidt flere masker.


For tiden strikkes der sokker i lange baner.
Her tre par der er færdige.


Ikke helt færdige
De farvestrålende strømper er garn mit barnebarn Ella valgte, da vi var i Ålborg.


Sokkerne  her skal lige vaskes inden de ryger i "gavekassen"


Farverne på disse sokker er ikke lige min smag, de er for farvestrålende. Er sikker på, at de vil passe til en lille pige.


Endnu et sjal er blevet færdig. Her har jeg lavet kanten/blonden lidt anderledes.
Det halve Kongerige er til min søster.


God strikkedag:-)

onsdag den 24. september 2014

"Sukkertrøjen" er færdig, men


Jeg er lige blevet færdig med en "sukkertrøje" til min svigerdatter, men der mangler stadig knapper.

Jeg har bestilt Isager "logoknapper". De kom forleden dag, men størrelsen var forkert.

Nu venter jeg på at modtage de rigtige knapper.



Trøjen har en helt anden farve en vist på billederne.

Den er mørk vinrød, forøvrigt en meget smuk farve:D



Jeg har efterhånden strikket denne model i mange forskellige farver,(bliver aldrig træt af sukkertrøjen, selvom den er sen at strikke)


Trøjen er strikket i Isagers garn, 
Highland Wool og Alpaca 1. Jeg har brugt pinde nr. 3 og det synes jeg passer perfekt til denne model.


Har brugt næsten 6 nøgler uld og 4 nøgler alpaca.

Opskriften er fra Marianne Isagers bog "Strik a la carte", 

I øjeblikket strikker jeg sokker og sjaler samt andre småtterier.

God strikkedag:-)

mandag den 18. august 2014

1, 2, 3 og lidt mere:o)

      



Jeg har fået ryddet ud i noget af mit lagergarn. Har stadig meget der ligger i skabene i poser og kasser.
Havde en rest bomuld/uld og et helt bundt Lace garn fra Drops. Af det har jeg på pinde nr. 4 strikket sjalet, "Minikongeriget". Det er meget blødt og vil varme dejligt når vi kommer ind i efteråret. 


Halsrøret til min søsters "Marius" er blevet færdigt og det passer hende  perfekt.


Af Kauni garn, også rester fra nogle trøjer jeg har strikket, har jeg lavet disse to par håndledsvarmere.
Mønsteret er et let lille hulmønster, som er rigtig fint.


Her et par sokker til et af mine børnebørn. De er næsten færdige.
Noget jeg aldrig har været udsat for: Den ene strømpe har jeg strikket ved at starte forinden på garnnøglet og den anden udfra nøglet, ellers kunne jeg ikke få dem ens i "stribemønsteret". Mærkeligt.



Så kom regnen endelig efter mange dage med høj sol og varme.
Bemærk på billedet de "lange og mange" regndråber:-)


Lidt nyt på pindene, ja, det bliver til et sjal.


Jeg er igang med at læse "Frihed" et digert værk på hele 582 sider:o)




God dag med strikketøjet, her regner og blæser det!

lørdag den 19. juli 2014

Det bliver ikke til meget i denne varme:-)


Jeg får ikke lavet så meget i denne hede/varme - men har dog syet nogle bukset i let bomuldsstof til mit yngste barnebarn.


Stofferne har jeg købt hos Stof 2000 i Frederikshavn samt hos Stoffer i Hjørring



Mønsteret er fra Mini Krea, let at gå til. Fordelen ved ribkanter til linning er, at de ikke strammer, faktisk sidder de rigtig godt på en lille 2 års dreng.



Mit barnebarn valgte, at få bukserne med flyvemaskiner på i vuggestuen.



Der er også blevet et par sokker i sort strømpegarn færdige, størrelse 46.
Dem var min broder meget tilfreds med:-)





Lidt mere fra det skønne Sverige


Vi havde en skøn udflugt til byen Hjo, som ligger ned til den store sø Vattern.

Min søn legede lokomotivfører for en stund og børnene morede sig.


I Hjo har de fantastiske is hos "Moster Elin",  Uhm, det var lige sagen:-)

God sommerdag, jeg vil nyde den foran TV og se cykelløb i eftermiddag:-)


mandag den 7. juli 2014

Endnu en "Marius"



Så blev min egen strikketrøje færdig, og den passer perfekt,



- men jeg er ikke helt tilfreds med halslukningen, den går for langt op.

Jeg har tænkt mig at ændre det på et ridspunkt :-)

Vil lave en gammeldags lukning, med halsudskæring, d.v.s. strikke frem og tilbage.


Her er jeg med trøjen på. Spiser lækker mad i Sverige sammen med børn og børnebørn i byen Hjo, som er fantastisk smuk.


En bestilling fra mit barnebarn Laura - en lilla "hue" hæklet i båndgarn.


Nu jeg var igang med at hækle, blev det til en "My Boshi" til mit ældste barnebarn, Nikolai.

Jeg håber den falder i hans smag:-)



En klassiker er blevet færdig. Vesten er strikket i bomuld/uld, i størrelse 3 år.

Jeg har efterhånden strikket en del veste i den model, som jeg varmt kan anbefale

.
§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§§


Pinseferie i Sverige


Jeg har været på ferie (sammen med 2 af mine drenge og 4 børnebørn) i en dejlig primitiv hytte langt, langt
 inde i en stor skov.  

Her var fred og idyl med masser af fuglesang.

Det første vi mødte, da vi kørte ind på skovstien var 2 græssende elge i skovbrynet.(flot syn)

Huset, som min søn havde lånt havde el, men ingen vand og der var udendørs gammeldags "DAS". (sjov at bo, som man gjorde for mange år siden)

God sommerdag ude i blogland:-)

fredag den 13. juni 2014

Det er længe siden :-)

Det er alt for længe siden jeg har skrevet et indlæg på min blog - men det er ikke fordi strikketøjet har ligget stille. (har en del bøvl med at lægge billeder ind på siden).

 Jeg har strikket den lille Marius-trøje til mit yngste barnebarn på 2 år.

Trøjen er strikket i Sisu-garn (synes det er lidt svært at få jævnt). Trøjen er strikket på pinde 2½ og 3.
Har brugt ialt 177g garn:-)



Ikke helt færdig med dukketøj. Jeg fandt den lille trøje og hue i mine gemmer, manglede blot monteringen. Men der skulle lige strikkes et par røde bukser, halstørklæde og vanter, for at gøre vintersættet perfekt. Dukketøjet er til min søsters barnebarn, Sofie. Hun er en rigtig "dukkemor"

 Dukketøjet er strikket i strømpegarn fra Brugsen.Noget af mit lagergarn.


 Jeg er igang med at strikke et halsrør til min søsters Mariustrøje.


Har været på garnindkøb, ikke fordi jeg mangler.

Det lilla skal jeg hækle en hue af, Isagergarnet skal bruges til en trøje (på et tidspunkt) og det rosa måske til et sjal:-) 
 

Denne smukke buket fik jeg til mors dag af mine tre sønner "Rip, Rap og Rup".



Rigtig god sommerdag ude i bloglandet!

tirsdag den 6. maj 2014

Dukketøj


Jeg har haft travlt med at strikke dukketøj til denne skønne American Girl Doll.



Det blev til en nederdel, cardigan og kortærmet trøje i to forskellige lilla farver.
Garnet jeg har brugt er bomuld/uld købt hos www.perlestrik.dk. Jeg har brugt pind 3.

Det har været sjovt at strikke, men monteringsarbejdet tog sin tid.



Blusen har fået knapper på hver skulder, så er det lettere at give dukken trøjen på.


Cardiganen har lidt brede ærmer, ellers kunne de ikke på over dukkens hånd.



Farven er helt forkert, den er mørklilla, som kanterne på trøjen:-)


Tirsdag efter påske var min søn (han  havde noget ferie tilgode) og jeg en tur i Fredensborg Slotshave. Skøn tur:-)

Resten af familien var på arbejde og i skole.

Vejret var perfekt, strålende sol og dejlig lunt.

 
 
Flotte stynede træer.



En dejlig figur!


Vandet var blikstille.


Smukt gammelt træ, er endnu ikke helt sprunget ud.



Jeg har denne "Marius" på pinden. Det er en lille trøje til mit yngste barnebarn på 2 år.


En ny potteplante, som jeg købte på en planteskole i Nordsjælland.

Jeg har haft en del "bøvl" med at lægge billeder ind på min blog. Hvad det skyldes ved jeg ikke.
Men efter megen frem og tilbage lykkedes det, og jeg kan fortælle at det tog sin tid:-) 
Related Posts with Thumbnails