Så blev jeg næsten færdig med "lille Gry" troede jeg.
Opdagede, at jeg havde strikket hætten på pind 3 istedet for pind 3½, (den var for fast ikke dejlig blød som resten af trøjen). En hurtig optrevling og så igang med pindene 3½.
Dette er en trøje jeg strikkede sidste forår, jeg kom til at mangle garn, men kunne ikke få samme indfarvning.
Den skal trevles op, og garnet skal vaskes, hvad det skal bruges til, vil tiden vise.
Her er min dårlige samvittighed ..........
en meget gammel UFO - der mangler kun nogle enkelte bogstaver.
Jeg har bestemt at denne navneklud skal syes færdig i år 2013:-)
Også en gammel UFO - det skal blive til en hue til min søn.
Jeg har strikket den en gang, men maskeantallet passede ikke i lukningen/indtagningen til pulden.
Der stod i opskriften af man sagtens kunne strikke hue med mindre maskeantal - æv, æv, det var ikke rigtigt, så den røg ind i gemmerne.
Nu er jeg gået igang med det rigtige antal masker.
Måske bliver det til en hættetrøje til mit yngste barnebarn.
Ellers
skal garnet bruges til andet strik.
Her er garn til et herre- halstørklæde, hvor jeg vil strikke perlestrik, med en tråd alpaca og en tråd strømpegarn.
Denne trøje skal jeg strikke til mig selv - farven er meget smuk. Jeg glæder mig til at komme igang:-)
Det hele er ikke strikkerier - jeg læser denne spændende bog i øjeblikket.
Den minder en del om "Uendelige verden", som jeg så på TV i julen.
Jeg har endnu ikke læst bogen. Derimod har jeg læst Ken Follett: Jordens Søjler:-)