onsdag den 23. december 2015

Juletræstæppe, nåede lige at blive færdig.


Her til morgen gav jeg min svigerdatter og søn en gave, det er et broderet juletræstæppe.
Det har været sjovt ar sy, men det har taget meget lang tid,  og jeg har broderet mange timer hver dag den sidste tid. Jeg nåede i mål. Tirsdag morgen var jeg klar til at presse det og pakke gaven ind.



Nisserne er rigtig fine, både pige og dreng. Og der er juletræer og julehjerter. 


Det er broderet med uldgarn, der er kun 6 farver. Tæppet er kantet med skråband., på bagsiden af tæppet.


I morgen skal det ligge under juletræet. De unge har ikke et juletræstæppe, så det var en kærkommen gave :-) 

(Billederne er ikke så gode, da de er taget inden dagslyset brød frem)

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. Kh Emmy

mandag den 21. december 2015

Tokyo tørklæde færdig :-)


Endelig fik jeg det meget lange tørklæde gjort færdig. Jeg er godt tilfreds med resultatet. Det er strikket i Isagergarn, tyndt Alpaca og Spinni en tråd af hver. Det er strikket på pind 4 og garnet har jeg købt hos Marianne Isager i Tversted. 


Tørklædet er 1,60 m, jeg kan godt lide at det er asymetrisk. Mønsteret er let at strikke, men det har taget en del tid, da jeg har haft et andet stort projekt igang. Herom senere.


Jeg bliver helt væk i det store tørklæde, som er dejlig varmt og blødt.


Tørklædet er pakket ind. Min søde svigerdatter skal have det i fødselsdagsgave i morgen.


Se hvad jeg har købt, skønnemine hjorte, som er lavet i træ, dem kunne jeg ikke stå for.

mandag den 9. november 2015

Gang i mange projekter :-).

Í
Jeg har strikket et par sokker til mit barnebarn. Sokkerne er strikket i Arwetta garn.


Det går langsomt fremad med min Tokyo, et langt tørklæde som er sjovt at strikke.


Det skal være ca. 160 cm langt.


Er næsten færdig med mit  "kællingesjal". Jeg strikker det sammen med andre kvinder,  den 1. torsdag i hver måned over 4 gange på museet. 


Den øverste blonde mangler. Jeg strikker den på. I opskriften skal blonden strikkes for sig selv og derefter syes på.


Om mir resultat bliver godt vil vise sig:-)


Der strikkes indimellem sokker til gavekassen.


Jeg synes det er svært at få hælen pæn.


Efteråret har været fantastisk, med smukke farver.


God dag ude i blogland, hvor der sikkert er gang i strikketøjet.

søndag den 18. oktober 2015

Min Coco er færdig

Efter lang tid fik jeg endelig min Coco monteret. 


Jeg er glad for farven, som ikke vises nøjagtig på billederne. Trøjen passer perfekt til cowboy bukser.


Cardiganen er strikket i Højlandsgarn fra Marianne Isager. Et skønt garn til strik.  Opskriftene er fra Feminin  Strik af Lene Holme Samsøe.


Trøjen passer perfekt. Jeg er ikke sikker på det bliver min ynglingstrøje, skal lige vende mig til alle hullerne.


Jeg synes det er et stort arbejde at montere, især at sy ærmerne på. 


Lommerne var meget svære at montere, ikke helt tilfreds.

God weekend ude i blogland, jeg tror dagen skal bruges til strik. Jeg skal hjem fra en dejlig ferie på Sjælland og togturen er lang.


Se min nye kat med egen pude. Den har rejst helt fra Kina og til Hjørring😊

søndag den 4. oktober 2015

Tørklæder i lækkert garn.

Endelig er denne Baktus blevet færdig, faktisk er det et strikketøj der har ligget meget længe i strikkekurven. Jeg har strikket tørklædet i Alpaca og strømpegarn.


Et lækkert tørklæde er kommet på pindene. Garnet er Alpaca og Tvinni fra Isagergarn.

Lidt nyt - kællingesjal fra 1897.



Så er der taget ca. 9 m stof af væven. Nu skal viskestykkerne sys og der skal laves stropper.


Dejligt med farmors  gamle legetøj, der tages frem fra "legetøjsskabet", når børnebørnene er på besøg.


Det gamle Legotog fra 70'erne kører stadig - herligt.


Jeg er med i strikkecafe på museet, hvor vi skal strikke "kællingesjalet" fra 189???? 


 Jeg har valgt at strikke i shetlandsuld, på pinde 3 1/2. 


Borten er meget lang, her ses sjalets fine midtermønster. Jeg har strikket ialt 23 spidser inden midten.

Nu er der hæklet halve stangmasker og der er taget masker op til selve sjalet. Er meget godt tilfreds med resultatet og jeg glæder mig til næste gang vi mødes i strikkecafeen.

torsdag den 24. september 2015

Æv, æv, æv !!!!!!!!


Jeg har næsten fået strikket min Nancy" færdig, men må erkende: den er et nr. for lille og ærmerne for snævre. 

Jeg er klar over at trøjer skal sidde til i dag. Men ......... Det har været sjovt og nemt at strikke den norske trøje. Opskrifterne fra Sandnes er åbenbart små i størrelserne, men til gengæld er er de nemme at gå til.

Ok, jeg har købt garn til en ny trøje, dog i andre farver.

Trøjen er strikket i Smart, en skønt uldgarn.

    

Forøvrigt har jeg været meget fraværende på min blog. Det må der rådes bod på.

Dette indlæg har jeg skrevet på min Ipad, men det skal jeg vist arbejde noget mere med.

Hav' en dejlig dag derude:-)

QQQQQQ

                                                               









lørdag den 11. juli 2015

Jeg strikker stadig :-)

Jeg er ikke holdt op med at strikke. Men
har haft en del problemer med at "NOGEN" har skrevet på min blog. Fremmed sprog, engelsk og kinesisk.

Det er slettet og jeg forsøger igen.

I foråret strikkede jeg den skønne frakke/jakke  til mit barnebarn. Hun har selv valgt modellen, som er fra Englegarn.  


Jakken er strikket i koksfarvet, det er Lamauld og jeg har strikke på pind 5½, billederne er lidt misvisende, farvemæssigt.
Der er brugt 439 g garn.


Set fra ryggen. Det stykke med snoninger er syet på.

 

Monteringen tog lang tid, men jeg er tilfreds med  resultatet.


Der skulle have været trykknapper i, men jeg valgte at sætte små knapper i og så hækle en knaphulskant:-)


Jeg har fået monteret et par viskestykker, som min søster har fået.

Forøvrigt , jeg har selv vævet viskestykkerne. Det har taget lang tid, og der er stadig en del stof, som mangler stropper:-)


Stroppen har jeg hæklet i meget tyndt bomuldsgarn 16/2, 2 tråde.

ZZZZZZZZZZZZZZZ



Jeg er igang med et hæklet zig-zag tæppe 


Nyt strikketøj - er nød til at være med på Nancy-bølgen


en gammel kending - Sukkertrøjen!



Mine krukker står godt - Hostaerne gror og gror:-)


Mine sommergæster -" tøsepigerne" - Tyren er heldigvis meget fredelig. 

God sommer ude i blogland

tirsdag den 26. maj 2015

Fødselsdagsgaver :-)


 Jeg har strikket dette skønne sjal til min søster, en fødselsdagsgave.
Sjalet er strikket i Sandnes garn, Alpaca/Silke.
Det vejer kun 140 g.


Her ses mønsteret tæt på. Det var sjovt at strikke, men der kunne let opstå fejl i mønsteret.
Jeg har flere gange måtte strikke baglæns :-(


Gaven er klar til at blive pakket ind.


Hun skulle lige have et sjal mere, det er strikke i Coast (bomuld/uld) og
Lace garn fra Drops, vægt 134 g.


Klar til fødselsdags-gavepapir og silkebånd.



En tur til Tversted:



Når jeg har familien på besøg, går turen som regel til Lønstrup. Men denne gang tog vi til Tverstedsøerne.

Fantastisk område med søer og skov,


som slutter ved klitterne og havet


Ella har fart på!


Samtidig var der også tid til en stor is, ved det Blå Ishus (tradition)
og vi kom også hen til Marianne Isagers butik.

Her blev der købt garn til en tørklæde til min svigerdatter, men herom senere

God dag! - solen skinner og fuglene synger:-)

Forbrug af garn 2015: 1,402 kg
Related Posts with Thumbnails