fredag den 30. september 2011

Gammel Norsk trøje



Posted by PicasaJeg strikkede denne norske trøje for mange år siden, måske i 1998, til min ældste søn.


Han er meget glad for trøjen, men synes at kanterne ved ærmerne er for stramme.


Jeg gik ombord i garnlageret, men kunne kun finde en lille rest af den mørkeblå.


Jeg søgte på nettet her i Danmark og fandt også forretninger der forhandlede Falkegarn, men farve kunne jeg ikke få. I Hjørring forhandlede de ikke Falkegarn mere.


Jeg skrev til en forhandler i Norge, men hørte intet. Efter et stykke tid, lå der en pakke i min postkasse med et nøgle mørkeblå garn i den rigtig farve.


Dejligt


Nu mangler jeg bare at strikke nye ribkanter, så er trøjen så god som ny, og min søn kan bruge den uden stramme ærmer:O)


.





fredag den 23. september 2011

Tara færdig, men, men !!!!!



Så blev min Tara færdig.

Her ligger tørklædet til udblokning.




Færdigt, dejligt blødt og varmt;O) 




Men nu kommer vi til problemet - jeg er ikke helt tilfreds med resultatet.

Posted by Picasa

Jeg synes, det virker lidt for løst i strikningen, og er bange for, det bliver alt for langt i brug.


Så en hurtig beslutning, 
det bliver en ommer, d.v.s. jeg travler det hele op.


På billedet er jeg startet på et nyt tørklæde på pinde et ½ nummer mindre


Nu strikker jeg på pind 3½, er sikker på resultatet bliver bedre:O)


******



Jeg ønsker alle jer bloggere, der skal til Fanø, til strikkefestival en rigtig god og fornøjelig tur.

Håber I får strikket, snakket og købt en masse garn. Og måske også lært en hel masse om strikketekniker m.m.

Jeg glæder mig til at se og høre om festivalen her i blogland:O))

mandag den 19. september 2011

På strikkepindene


Jeg har gang i mange projekter for tiden.

Her strikker jeg et ostetørklæde til min svigerdatter, Lise.

 Det er et bestillingsarbejde. Det er længe siden hun sendte garnet til mig, så nu må jeg se at blive færdig:O)

Jeg er ca. ½-vejs. Tørklædet strikkes i Kauni-garn



Mit andet projekt er også et tørklæde, det strikkes i Alpaka garn. Der er en lille blonde i begge sider.




Det  tredje strikketøj, ja, et tørklæde mere, en Baktus, som jeg strikker i strømpegarn og Alpaka.


Jeg er lidt i tvivl: kan jeg lide eller ikke lide farven?????
Posted by Picasa

torsdag den 15. september 2011

Valgkort og flødeboller



Så er mit kryds sat det helt rigtige sted.




Flødebollerne er beregnet til min aftenskaffe.


Jeg glæder mig til en hyggelig og spændende valgaften. 


Om jeg skal følge med på DR 1 eller TV 2, har jeg endnu ikke bestemt, men ind imellem zapper jeg over på DR 2, hvor der er valgsatire med  Anders Lund Madsen & Co. ;-) 




Jeg ønsker jer alle en rigtig god valgaften. KH Emmy
Posted by Picasa

tirsdag den 13. september 2011

"Det halve kongerige"



Endelig har jeg noget at vise her på bloggen.


Jeg har haft travlt med så mange andre gøremål, derfor har jeg været lidt fraværende i "blogland".


Her er mit færdige prinsessesjal.




Denne gang har jeg strikket sjalet i voksenstørrelse, og det er dejligt stort.



Jeg synes farven er rigtig skøn - nærmest  det man kalder gammelrosa.




Posted by Picasa
Her ligger sjalet til udblokning på håndklæder, og underlaget er flamingoplader.


Faktaboks:
Opskrift: har jeg købt hos Marianne Knorborg
Pinde: Addi-pinde nr. 4
Garn: New Zealand Lammeuld, købt hos Perlestrik for længe siden
Sjalets færdige mål: ca. 78 x 160 cm
Vægt: 128 g
Hot og not: Et skønt sjal at strikke, er igang med et mere i marineblå.
Related Posts with Thumbnails