onsdag den 25. maj 2016

Æv, æv, æv, det er en ommer :-(


Jeg har travlt med at strikke "sukkertrøjen" i en skøn blå farve. Det går derudaf, ærmerne er færdige. Men ..........pludselig opdager jeg, at jeg har strikket knaphullerne i den forkerte side. Det kan jeg ikke leve med :-( har åbenbart ikke tænkt mig om.


Der var ikke andet at gøre end travle op og starte forfra. Det har jeg så gjort. Forøvrigt  synes jeg, det er svært at strikke knaphuller, så de bliver pæne.


I pinsen var jeg i Ebeltoft. Jeg besøgte min svigerdatter, søn og børnebørn, der holdt et par feriedage her. Hvor er der skønt på Djursland. 


Dette billede er fra Jernhatten. Et enormt træ med man forgreninger, rødder og smuk stamme.


Morgenudsigt  fra lejligheden vi boede i. 



Udsigten op fra Jernhatten.
God dag. 

tirsdag den 10. maj 2016

En gave til mit barnebarn

Den sidste tid har jeg haft travlt med at brodere en løber til mit søde barnebarn.


Løberen er fint hørstof. Jeg har brugt DMC garnK 4 farver.


Mønsteret er fra Håndarbejdets Fremme. Et meget gammeltmønster. Det var oprindeligt en bakkeserviet, men jeg har ændret lidt på det.


Det er været et stort arbejde. Men jeg synes også det har været sjovt at brodere. 


Min nye Nancy i mørkeblå er nu færdigstrikket - monteringen og opklipning til ribstrikket mangler.


De smukke blomster i små forskellige vaser, var bordpyntning til Laura's konfirmation. 
Hun har selv valgt, at det skulle være enkelt. Lyserøde roser og hvide Latyrus (de duftede skønt). Det grønne fandt vi i haven.


En smuk og festlig dag.

Related Posts with Thumbnails