torsdag den 25. august 2016

Strikker på en poncho :-)

Jeg er gået igang med et større projekt. En poncho i en skøn beige/brun farve. Garnet købte jeg forleden dag, da jeg var i Århus. Det er Knudegarn fra Lønstrup. Da jeg kom hjem lavede jeg en strikkeprøve. Der skulle strikkes på pind 5, det blev for løst efter min mening. Jeg gik i tænkeboks og kom til det resultat at der skulle en tynd Alpaca strikkes med. I går tog jeg så toget til Aalborg og besøgte Designerværkstedet. Her fandt jeg Marianne Isagers Alpaca 1 i samme farve som Knudegarnet. 


Endnu en hæklet hue til mit yngste barnebarn. Så er der brugt noget mere bomuldsgarn fra lager, men det ses næsten ikke.


I weekenden var jeg i Odense. Mine børnebørn, svigerdatter, søn og jeg var ude i en frugtplantage. Vi plukkede dejlige røde æbler, pærer og blommer :-). Forøvrigt er jeg ikke helt tilfreds med den kongeblå Strib, synes ikke den passer sammen med de andre farver. 


En smuk havebuket.

4 kommentarer:

  1. Sikke et pænt mønster, der er på din poncho, og det var da godt, du fandt en alpaca, der passer i farven

    SvarSlet
  2. Spændende med din poncho. Godt du fandt en alpaka der matchede i farven.

    SvarSlet
  3. Den poncho ser virkelig spændende ud - lidt sjovt, at du skulle helt til Århus for at få garn fra Lønstrup :-) 1 uldtråd og 1 alpacatråd er sådan et godt mix - det bliver så lækkert :-) Jeg har noget gråt Knudegarn på lager, men desværre ikke nok til en poncho. Jeg købte ind til en "ostetrøje", der aldrig er blevet strikket :-) De hæklede huer er så fine og jeg kender fornemmelsen af, at lageret nærmest ikke svinder ;-) Sørme mærkeligt :-)

    SvarSlet
  4. Det var da godt nok en lækker garn kombi, du har valgt til Iglo. Det kan kun blive godt.

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails