fredag den 13. juni 2014

Det er længe siden :-)

Det er alt for længe siden jeg har skrevet et indlæg på min blog - men det er ikke fordi strikketøjet har ligget stille. (har en del bøvl med at lægge billeder ind på siden).

 Jeg har strikket den lille Marius-trøje til mit yngste barnebarn på 2 år.

Trøjen er strikket i Sisu-garn (synes det er lidt svært at få jævnt). Trøjen er strikket på pinde 2½ og 3.
Har brugt ialt 177g garn:-)



Ikke helt færdig med dukketøj. Jeg fandt den lille trøje og hue i mine gemmer, manglede blot monteringen. Men der skulle lige strikkes et par røde bukser, halstørklæde og vanter, for at gøre vintersættet perfekt. Dukketøjet er til min søsters barnebarn, Sofie. Hun er en rigtig "dukkemor"

 Dukketøjet er strikket i strømpegarn fra Brugsen.Noget af mit lagergarn.


 Jeg er igang med at strikke et halsrør til min søsters Mariustrøje.


Har været på garnindkøb, ikke fordi jeg mangler.

Det lilla skal jeg hækle en hue af, Isagergarnet skal bruges til en trøje (på et tidspunkt) og det rosa måske til et sjal:-) 
 

Denne smukke buket fik jeg til mors dag af mine tre sønner "Rip, Rap og Rup".



Rigtig god sommerdag ude i bloglandet!

6 kommentarer:

  1. Ja, jeg kan da se, at der er gang i pindene

    SvarSlet
  2. Sikke noget fint dukketøj, du har strikket. Og en flot Mariustrøje; du har da været flittig

    SvarSlet
  3. Hvor er den flot med den kontrastkant - det ser altså godt ud :-) Og så sådan et helt mariussæt til dukken, hvor er det fint :-) Jeg skal også i gang med det dukketøj - for Lillefrø er vist også en rigtig "dukkemor" :-)

    SvarSlet
  4. Marius, min yndlings. Og det lille saet, hvor er det flot.

    SvarSlet
  5. Så flittig du er med pindene :o) Marius er bare så fin.

    SvarSlet
  6. Hold da op hvor for du bare strikket en helt masse lækre ting... Det bliver bare så fint det du laver...

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails