tirsdag den 15. maj 2012

En fødselsdagsgave:-)



Jeg er blevet færdig med "det halve kongerige" i en skøn blå/lilla farve. Har efterhånden strikket dette sjal mange gange samt 2 babysvøb i samme mønster.



Her ses mønsteret tæt på. Jeg synes det er et smukt gammelt mønster og så er det tilligemed let at strikke:-)


Jeg mener mønsteret stammer fra Shetlandsøerne.



Jeg har været til en dejlig fødselsdag hos min svigerinde, som blev 70 år her i weekenden.


Gaven til hende var dette sjal sammen med en Addi  rundpind. Hun kendte ikke de "nye" pinde, men jeg er sikker på at hun bliver glad for at strikke med dem.(Jeg kan ikke bruge andre pinde).

Sjalet faldt lige i hendes smag. Var lidt bekymret for farven. Garnet har jeg købt på nettet og det viste sig at farven var mere blå end lilla (dog meget smuk).





Udblokning og tørring på  flamingoplader med  håndklæder.



Mønsteret ses her  lidt tæt på.  Kan oplyse at kanten tager lang tid at strikke.



Er gået igang med endnu et sjal, også en gave, som skulle have været færdig i går.


Med det vejr vi har for tiden bliver det til en del strik, og pindene de "gløder":-)




Faktaboks:
Model: En opskrift jeg har købt hos wwwmarkno.dk
Garn: Marianne Isager, Tvinni garn
Garn: købt hos www.ho-strik.dk, forøvrigt et godt sted at handle, hurtig forsendelse og god betjening
Pinde: nr. 4
Vægt: 105 g
Forbrug af garn i 2012: 1,285 kg
Posted by Picasa

6 kommentarer:

  1. Pusit, her også et på pindene bare i rød ,)
    Dit ser rigtigt fin tud.

    Yt

    SvarSlet
  2. Det er et virkelig smukt gammelt mønster
    Hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Uhh hvor er det sjal bare smuk :-)
    Det bliver spændende at se det der er kommet på pinden nu.

    SvarSlet
  4. Meget smukt sjal - og også en meget smuk farve.

    SvarSlet
  5. Sikke en fantastisk gave, hvor er hun heldig. Det nye sjal ser også ud til at blive godt, dejlig farve.

    SvarSlet
  6. Det halve Kongerige kan man næsten ikke gå fejl af. Jeg har også strikket et par stykker, måske er det på tide med et til mig selv :)

    SvarSlet

Related Posts with Thumbnails