mandag den 30. december 2013

DOODLES:o)


Dette lange lækre og bløde tørklæde var en gave til min søster.

Modellen er fra www.holstgarn.dk . 

Tørklædet er sjovt at strikke, det eneste jeg ikke er helt tilfreds med er, at den vævestrikkede  kant "strammer" i forhold til selve tørklædet. 

Jeg har strikket på p 4. 

Garnforbrug: 105 g. 

Jeg skal igang med at strikke et tilsvarende til min svigerdatter, men med andre farver i kanten:-)


Lidt juleri - men inden længe skal alle mine nisser pakkes væk:-) (dog ikke før efter nytår)


Da jeg var i Kina i november,  fik vi denne frugt til morgenmad. Frugten er en Pomelo og den smager skønt, men det er noget af et arbejde at pille den;)


onsdag den 18. december 2013

Jeg strikker stadig:o)



Her en rigtig drenge-cardigan. Som mit barnebarn fik til sin fødselsdag. Det er længe siden han sagde til mig: "farmor kan du ikke strikke en trøje med knapper" - selvfølgelig kunne jeg det:o)


Farven er ikke helt rigtig - men trøjen er mørkegrå med grønne og blå kanter.

Fødselsdagsbarnet blev meget glad for trøjen - og det bedste af alt den passede perfekt.

 Faktaboks:
Model: en "blanding" fra Sandnes hæfte nr. 1314 (drengetrøje med knapper) og "morfartrøjen" fra Børnestrik på pinde 3½-4 af Lene Holme Samsøe
Garn: Superwash Vital fra Hjertegarn (dejligt garn at strikke af)
Købt hos: Ret og Vrang i Hirtshals
Pinde: 3½ og 4
Størrelse: 10-12 år
Vægt: 372 g




Nyt garn til lager købt hos www.perlestrik.dk. Det sorte skal bruges til sokker og det røde/beige er en hemmelighed.


Så er jeg næsten færdig med den trøje, jeg måtte trævle op, skal lige købe knapper og have den lagt i pres.



Her jules lidt:)


Jeg er ved at sætte op til nye viskestykker - men det er en lang proces.


En dag i november på en legeplads. hvor der var mere larm en musik - legepladsen ligger ikke op af et beboelsesområde.

En rigtig god ide med musik/larm;-)

Rigtig god dag ude i blogland






Posted by Picasa

lørdag den 23. november 2013

Til 5 års fødselsdag:-)



Jeg skal til 5 års fødselsdag hos mit søde barnebarn.
For længe siden spurgte han mig, om jeg ikke kunne lave håndledsvarmere med dødningehoved.

Jamen hvorfor ikke - her er resultatet:)


Jeg gik på nettet, hvor jeg fandt forskellige mønstre, men mange af dem var for store.

Derfor lavede jeg mit eget mønster - det skal jo passe til en lille 5-årigs håndled, som ikke fylder ret meget i omkreds.

Jeg er spændt på, at se om de håndledsvarmere falder i hans smag.


Min cardigan er næsten færdig, mangler knapkanterne.
Skal ud at køæbe knapper, det synes jeg altid er noget af en opgave - det er jo med, at finde de helt rigtige.


Min svigerdatter var på bogmesse, og kom med denne bog til mig. Det er faktisk en julegave, men den er med glæde modtaget før tiden.

Bogen er rigtig fin, jeg har efterhånden alle de to "gutters" strikkebøger.



Se lige her - en lille strikkehilsen til mig:-)


Jeg er vild med de mange norske trøjer - har strikket en del af dem, men det er længe siden, mener det var i 90'erne.

Det ser ud til, at trøjerne er kommet på mode igen.

Måske skulle jeg gå igang med en trøje til mig selv.

Den jeg strikkede for mange år siden er slidt helt op;)




Jeg er lige kommet hjem fra en fantastisk og oplevelsesrig tur i Beijing, hvor jeg besøgte min søn.

Med i kufferten havde jeg denne søde hjemmegjorte dukke, som nu sider og pynter på mit sybord.

Det var en ældre kineser (mand) der solgte mig dukken. Han syede mit navn på dukkes ene ben.
Posted by Picasa

Her kan navnet lige skimtes:-)

God solskinsweekend - her er vejret rigtig flot med rim på alle tage, græs og veje:-) 

fredag den 1. november 2013

Endnu en LIDO:-)



Nu er det på tide, at jeg får lidt ud på bloggen.

Jeg er blevet færdig med min LIDO - den er strikket i garn fra www.perlestrik.dk. Garnet er en blanding af uld og silke. Jeg har brugt hele 4 nøgler eller 200g.


Der er smukke detaljer i slå om vesten;)


Opskriften er nem at gå til.


Jeg har strikket den før, synes den er behagelig at have på, og så varmer den dejligt over skulderen.


Her er påbegyndt sokker i koksgrå og flerfarvet.


Og nu til en OMMER:


Er begyndt på en lille drengetrøje - jeg troede der var nok garn i den brune farve, men ak, det slog ikke til.

Regnede med, at jeg bare kunne købe et nøgle mere, men partinummeret var udsolgt. Det, der lå på hylden havde en hel anden indfarvning, som jeg desværre ikke kunne bruge.

Nu ligger strikketøjet og venter på at blive trævlet op:-(


Jeg skrev i sidste indlæg ikke flere "halve kongeriger". Der kom lige en 60 års fødselsdag i familien.

Jeg er næsten færdig,  farven er rigtig skøn.

#################################


Jeg har fået en tidsrøver i huset:)
(jeg er glad for Ipad'en, som min søn købte til mig i USA).



Skønne  gaver (chokoladen er spist, uhm)


Nyt til boghylden


En fin lille strikkebog , med mange gode modeller!


De sidste sommerblomster fra min søsters have;)


Jeg genlæser denne bog for tiden. Læste den i tidernes morgen, da jeg gik på handelsskolen i Ålborg.
Posted by Picasa

Rigtig god strikkeweekend, efter sigende bliver vejret til strik. 

søndag den 6. oktober 2013

"ikke flere sjaler"



Et sjal mere i meget tyndt garn.

Farven er nærmest petrol.

Dette sjal har jeg strikket i tyndt Lace Merino fra Lana Grossa.

Jeg har strikket det på pind 3½ og kun brugt 92 g garn.



Garnet er dejligt blød - men det er lidt "træls" at strikke af.

Det er meget glat, og falder der en maske, så løber den bare hurtigt ned, og er besværlig at samle op i dette mønster.

Bortset fra det er resultatet blevet meget smukt - sjalet er nu pakket ind og sendt til min svigerdatter.



Her ligger det til tørre:-)




Der er også blevet strikket puder til min svigerdatter i to grønne farver.

Puderne er strikket i Kauni garn, og der er brugt ialt næsten 300 g.


Jeg har hæklet en kant og sat små knapper i. 



Inden knapperne kom i:-)


Garnforbrug: 3,462 kg



Her en meget modig dreng.


To søde "unger", der er kravlet op i "edderkoppen"



Lidt nyt på pindene - skal blive til en cardigan til mig selv.



Jeg har købt den nye CD med sange af Agnes Obel - skøn, skøn:-)

God søndag - efterårsvejret er smukt her i Nordjylland.
Posted by Picasa

tirsdag den 24. september 2013

"Det halve kongerige" er færdig:-)



Endnu et sjal er gjort færdig. 

En gave til min svigerinde, som hun blev glad for:-)

Jeg har efterhånden strikket dette sjal mange gange. Må lige fortælle, at for tiden er der et af samme slags på pindene (også en gave)

Sjalet er strikket i Duo garn, som er købt hos Ret og Vrang i Hirtshals.



Min væv står næsten stille (svært at få tiden til at slå til) - jeg er nu færdig med at sølle de mange tråde - næste etape er ritningen.



For et stykke tid sine modtog jeg denne smukke buket:-)



Jeg har været ved at rydde op i mit garn, og der fandt jeg tre små veste. 

Vestene strikkede jeg sidst  i 70'erne til mine tre drenge. 

Det var forøvrigt rigtig sjovt at strikke hønsestrik, og mon ikke det bliver moderne igen.

Posted by Picasa
Related Posts with Thumbnails