fredag den 31. december 2010

Nytår

   Jeg ønsker alle mine mange læsere et rigtig godt nytår 2011.



Samtidig vil jeg sige mange tak for alle de søde kommentarer I lagt på min blog i året, der går på held.


 Jeg glæder mig til et nyt strikkeår, hvor vi "ses" i blogland.

Hilsen Emmy





Frk. Bamse's Fiona-kjole



Det er godt at have et strikketøj med i toget.

Dagen før juleaften skulle jeg helt til Frederikssund for at holde jul sammen med min familie.

For længe siden købte jeg mønsteret til en bamsekjole. Kjolen er nem at strikke og den sidder rigtig godt på bamsen/kaninen.

Mønsteret er fra Rasmilla, det er meget udførligt beskrevet (dejligt).

Garnet jeg har brugt er SISU fra Sandnes. Jeg synes det er et rigtig godt  garn at strikke af.

Kjolen blev rigtig fin og Augusta blev meget glad for den. Hun har allerede bestilt en kjole mere i lyserød
Posted by Picasa

Julegave til Lise




Jeg har strikket Frit Slag i en skøn lilla farve.



Sjalet har min svigerdatter Lise fået i julegave



Hun blev meget glad for det. Jeg synes selv det er et meget smukt sjal.
Er forøvrigt ved at strikke et sjale magen til i en petrolfarvet garn til min svigerdatter Kathrine (nåede ikke at få det færdig inden jul)



Kantet forneden er en fin detalje.


Faktaboks:

Design: Geilsk Frit Slag.

Garn: Geilsk tynd uld, 575 m/100 gr., jeg har brugt ca. 3 nøgler.

Mønster: Forholdsvis nemt, jeg kom let til at strikke fejl, men efterhånden sad det i "fingrene".

Garn: Købt hos Perlestrik.

Hot or not: Kanten havde jeg meget døje med, den er dårligt beskrevet i mønsteret. Var lige ved at opgive at strikke kanten, men  fandt ud af  teknikken efter at have været inde på en strikkeside, derefter "no problem". Jeg synes kantet er rigtig fin til dette sjal, kan ikke undværes.


Posted by Picasa

søndag den 19. december 2010

Smukt vintervejr



Havemøblerne nåede ikke i kælderen inden sneen og kulden satte ind.



Vinter 



Haveidyl. Vi har fået vores havelampe til at lyse igen i vores fælles gård.
Jeg synes det ser rigtig hyggeligt ud.



Dette billed er taget fra mit stuevindue
Posted by Picasa

lørdag den 18. december 2010

Jeg vandt



Da jeg kom hjem fra et dejligt besøg i Viborg, hvor vi fejrede Anton's 7 års fødselsdag, lå der dette brev i min postkasse.




Inde i breve var der en fin pakke.



I pakken lå der tre smukke kræmmerhuse, som jeg har vundet.

De 2 er hængt op i mit vindue og det 3. hænger på min troldegren.

 Mange tak til Eva - musses-hverdag - for gaven, den blev jeg glad for.
Posted by Picasa

mandag den 13. december 2010

Gammel juleløber




Denne juleløber med hjerter og kræmmerhuse kommer frem hvert år til december.

Jeg broderede den for 45 år siden.

Posted by Picasa

Julesjal



Færdigstrikket sjal tæt på. Jeg mener mønsteret hedder  "hvedekorn".



Her er farven ikke helt rigtig, sjalet er højrødt eller julerød.



Let og luftigt vejer 117 g



Faktaboks:

Garn:  New Zealand, Lammeuld, 100 g = 600 m

Pinde 3½

Opskrift:  fra Hendes Verden nr. 51/2004

Hot or not:  Det er et nemt mønster, garnet er skønt at strikke af og  jeg er tilfreds med resultatet.
Posted by Picasa

lørdag den 11. december 2010

Jeg blokker



Her er mig julesjal, næsten færdig.

Det skal lige blive tørt og enderne skal hæftes, så er jeg klar til at gå om juletræet.
Posted by Picasa

torsdag den 9. december 2010

Julens indtog



Her er en nissepige som jeg strikkede i 1995, det var en gave til min kære søster, som døde i 1998. Jeg har fået nissen tilbage og den kommer frem hvert år til december.


 


Her er alle mine små "gnomer", dem har jeg samlet på i flere år, Nogle er købt i Askeladen i Århus og andre er købt København. Jeg mener ikke de kan købes merer




I mit andet vindue har jeg tre små kønne figurer, som jeg holder meget af.
Posted by Picasa

Varme strikkede ting



Nikolai, mit ældste barnebarn går på efterskole i Nordsjælland.

Jeg er blevet enig med hans forældre om at jeg laver 8 gaver til pakkekalenderen.

Her er nogle af de varme af slagsen, en  strikket hue og filtede vanter.

Desuden har jeg købt lidt mundgodt, julepynt og en julecd.





Til min svoger har jeg strikket et par varme sokker med lange skafter.
Posted by Picasa

tirsdag den 30. november 2010

ENDELIG



Ja, her må jeg ganske vist skrive endelig.

Løberen med hyacinterne har ligget i mine gemmer i rigtig mange år.



Der manglede at blive broderet nogle blomster, hæftet ender samt lavet en hylsøm.

Jeg kunne faktisk ikke huske,  hvordan jeg syede hulsøm, men fandt heldigvis en opskrift.




Nu ligger løberen og pynter på min bænk i gangen.

 Jeg er meget glad for det færdige resultat og spørger mig selv om,  hvorfor jeg ikke gjort den færdig for længe siden.

Hyacintløberen er fra Håndarbejdets Fremme, der er syet med blomstergarn og amagergarn (de blå vaser).
Posted by Picasa

Juletroldegren

Posted by PicasaSå har jeg fået min juletroldegren pyntet med engler og andet julepynt.

Vi nærmer os december og juletingene må frem fra diverse gemmer.

torsdag den 18. november 2010

Sokker



Jeg har strikket sokker til "tøsepigerne".

Der blev garn til rest, og hurtig fik jeg strikket små strømper til deres dukker.
Posted by Picasa

lørdag den 13. november 2010

En rigtig sømandstrøje

Posted by PicasaJeg er startet på en drengetrøje, nærmere en sømandstrøje, her er et ærme.

Det er forøvrigt noget dejligt garn. Mini Duett er et blandingsprodukt. Uld og bomuld, passer fint til børnetrøjer.

Har købt garn

Posted by PicasaForleden tog jeg en smut til Hirtshals, hvor de gav 20% rabat på garn hos Ret & Vrang.

Jeg købte 7 nøgler grå Mini Duett fra Sandnes og 4 nøgler Alpaca.

Det grå garn  skal jeg bruge til en drengetrøje.

Alpacaen kommer på lager.

Den bår Zauberball skal jeg strikke sammmen med en mørkeblå Alpaca til et halstørklæde - Baktus,  men ikke før efter jul. Dette garn købte jeg hos Perlestrik.

søndag den 31. oktober 2010

Noget færdig fra strikkekurven


Endelig er jeg blevet færdig med noget fra min strikkekurv. Jeg har strikket en lille vest til Laurits

Det er længe siden jeg begyndte på denne vest og jeg har strikket flere af samme model.

Den er rigtig god til en lille dreng. Jeg var heldig den passede perfekt.

Pasformen er fin ,og så varmer den dejligt, nu det er blevet næsten vinter. 


Faktaboks:
Model: fra et strikkehæfte jeg har lånt på biblioteket, mener det er Lene Holme Samsøe der er designer.
Str.: 2 -3 år, jeg har strikket den lidt længere end modellen
Pinde: nr. 3
Garn: Arwetta ekstra fin merino
Forbrug: glemte at veje vesten inden den blev afleveret, mener at have brugt lidt over 2 nøgler
Posted by Picasa

lørdag den 30. oktober 2010

En skæv skovfyr




To glade drenge, der klatre i en meget gammel skovfyr, der vokser fuldstændig vildt.

Jeg er ret imponeret over hvordan naturen former sig efter vind og vejr.
Posted by Picasa
Related Posts with Thumbnails