Endelig blev jeg færdig med sømandstrøjen til Anton.
Anton fik trøjen, da han var på vinterferie hos mig. Han blev meget glad for den og den passede perfekt.
Jeg synes kanten forneden er rigtig pæn, passer til trøjen i stedet for en ribkant.
Mønsteret, boblerne, strikkede jeg for mange år siden til mine egne drenge. Sømandstrøjen er blevet moderne igen. Jakob, Antons far har flere købe-sømandstrøjer i forskellige modeller og farver.
Det der var sværest, var at få ærmerne pænt monteret.
(jeg synes altid montering af strikketøj er lidt trælst, faktisk noget jeg skal tage mig sammmen til)
Faktaboks:
Design: Lene Holme Samsøe
Model: taget fra strikkebogen Sisu Barn nr. 0901
Garn: Mini Duett, 55% bomuld og 45% merinould
Pinde: nr. 3
Garn: købt hos RET & VRANG i Hirtshals
Forbrug: 276 g
Ændringer: I stedet for at strikke for- og bagstykke på rundpind ( i et) har jeg strikket et forstykke og et
bagstykke.
Jeg startede med at strikke bulden i et, men mønsteret trak skævt.
Hot or not: en rigtig god model, som jeg godt kan finde på at strikke igen.