mandag den 16. februar 2015

sokker og andet strik:-)

Jeg har strikket sokker. 


 Her er et par til mig selv. De er strikket i strømpegarn fra Brugsen.
Vægt 91 g. Pinde nr. 3


Her er et par sokker til min svigerdatter. Garnet er Fabel fra Drops.
Jeg bestilldte garnet på nettet. Er temmelig sur, da forretningen sendte garn med forskellig indfarvning.

Jeg opdagede det først da jeg gik igang med strømpe nr. 2
Vægt 71 g. Pinde nr. 2½ (lagergarn)


De næste par strømper har en af mine sønner fået.
De er strikket i lækker garn fra Regia.
Vægt 87 g. Pinde 2½



Jeg mindes, at min mor altid strikkede strømper i Regia.


Nu noget andet:


En lille cardigan til mit yngste barnebarn.
Den er ganske klassisk med knapper i forskellig farve.

Jeg har strikke i garn fra Drops, 
Baby Merino (det fnulrer);-( Ikke garn jeg vil strikke af en anden gang. Jeg heller mere til garn fra Sandnes;-)

Trøjen vejer 180 g (lagergarn)


Jeg har købt garn til en norsk børnetrøje.
Mere om det i næste indlæg.


Har lige læst denne bog. Den synes jeg bestemt ikke om.
Den er meget barsk og grum:-(


Dette Ipad cover har jeg hæklet til et af mine børnebørn.
Det er hæklet i dobbelt garn, Blend fra Hjertegarn.
Hæklenål nr. 3 og vægt 90 g (lagergarn)



Mit yngste barnebarn har været til fastelavnsfest i børnehaven.
Da han fik dragten på sang han "Pjerrot sagde til månen"..........

Klovnedragten er meget gammel. Jeg syede den til hans far for mange år siden.

God fastelavnsfest!

fredag den 16. januar 2015

Ganske lidt strik her i januar



Jeg fik denne dejlige bog i julegave.


 Min svigerdatter var på bogmesse i efteråret og fik en lille tøffelhilsen med til mig


Der var flere overraskelser i pakken. Denne påbegyndte julekugle er strikket af Carlos.

Nu må jeg se om jeg gør den færdig, eller måske skal den hænge på min opslagstavle.


Julen 2014 er pakket langt væk.

Så til mit strik. Ja det er blevet til 10 små huer til for tidlig fødte børn.
De skal med til Cuba.
se: christunte.blogspot.dk


Jeg har strikket i tre forskellige størrelser,


og i forskellige farver.


Garnet har jeg købt hos Søstrene


Huer vejer ialt 128 g og er strikket på pinde nr. 3.


Det er også blevet til en "frakke" til min Ipad. Rart at beskytte den, når jeg er på farten.
Den er strikke i Sisu garn fra Sandnes (dobbelt garn) og så har jeg lavet en hæklet kant.

Her er kraftig blæst med regn, et rigtig strikkevejr.

Forbrug af garn i 2015:
Fra lager: 215 g
Købt: 0 g

lørdag den 3. januar 2015

Det er L Æ N G E siden, men


Jeg har været  noget fraværende med hensyn til blogindlæg. Har dog fået en del strik fra hånden.

Bl.a. har jeg strikket sokker hele december til  mine børnebørn:-)






Det er blevet til et enkelt par håndledsvarmere i Alpaca fra Drops.
Mit barnebarn Laura kunne godt lide farven (der er brugt ca. et garnnøgle,som jeg havde på lager)


En julegave til min svigerdatter. 
Doodle er strikket i tyndt garn fra "Holst Garn".
Pinde nr. 4. Det farvede garn er restegarn fra Isager
Der er brugt ialt: ca. 100 g garn 





Dette meget lange halstørklæde fik min søn. Det er strikket i Smart garn fra Sandnes, pinde nr. 4
Jeg har brugt 7 nøgler eller 356 g garn.



Mønsteret er meget enkelt, og effekten er god.


Tørklædet er meget blødt og kan gå om halsen flere gange.


Lidt nyt strik er der kommet på pindene her i juledagene.

Et langt halstørklæde til et af mine børnebørn.(samme mønster som det grå, så det går derud af)


Ja, jeg mangler sokker, og farven er rigtig tøset 




Den lille grå lerfirgur har et af mine børnebørn givet mig.
Jeg tror det er Søren Banjomus med nissehue.

Her er historien: Jeg hentede ham i 0-klasse, der lå en pakke i avispapir på hans plads.
Er det en julegave til din mor og far, nej den skal du have farmor, fordi jeg ikke skal holde juleaften sammen med dig. Jeg blev meget glad og varm indeni. "Musen" har fået en fin plads ved mit computerbord. 


  Jeg vil gerne sige alle mine læsere tak for skønne kommentarer, samt tak fordi I kiggede med på min "strikkeblog"

(forøvrigt, denne juleløber er meget gammel, jeg broderede den i 1960-erne).

God strikkelyst samt et godt nytår 2015

onsdag den 5. november 2014

Halsrør færdig☺️


Så blev Ellas halsrør færdigt. Da vi var på Aalborgtur valgte mit barnebarn selv model, garn  samt farve til dette dejlige meget bløde halsrør.

Jeg har strikket på pind 10, aldeles ikke min kop te, men det gik (langsomt). Egentlig skulle halsedissen strikkes på pind 12, men jeg havde kun pind 10. Valget blev istedet at tage fire masker mere. Forøvrigt, der er strikket med dobbelt garn.

Jeg mener mønsteret er en slags vævestrik.

Der blev lidt rødt garn tilovers, så jeg strikkede et par pulsvarmere i dobbelt perlestrik, enkelt garn på pinde nr. 5. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet. Synes at perlestrikningen blev for ujævn.


Garnet jeg har strikket af hedder HEXA, fra "du store alpakka".Det er købt hos Designerværkstedet.
Der er brugt ialt ca. 200g garn.


I weekenden blev der fejret Halloween landet over. En ny tradition, som er kommet til. Egentlig ret hyggelig.

Mit bidrag, nogle fredelige små spøgelser;-)


og til aften naturligvis lækker græskarsuppe.

Emmy Mejlholm

mandag den 20. oktober 2014

Lidt forskelligt:-)



Har været på en dejlig Ålborgtur sammen med mine to børnebørn og deres forældre.
Vi hyggede os,  fik travet gågaderne tynde og spiste dejlig frokost på Pennylane.
.
Selvfølgelig måtte jeg lige en tur i Designerværkstedet. Her kom lidt garn i posen. (jeg skulle ikke have noget)

Det skønneste Alpaca og strømpegarn:-)

Turen hjem gik omkring Saltum Kirkegård, derefter en tur til Lønstrup for at nyde havudsigten.

Min søn og Laura skulle selvfølgelig have en dukkert i det kolde vand, gys, men de var friske. (efterhånden en tradition: når min familie er i Nordjylland går turen til Lønstrup)


Af det skønne Alpaca strikker jeg et halsrør, det er på pinde nr. 10 med dobbelt garn i et vævestrikmønster. Jeg er aldeles ikke tilhænger af de tykke pinde. Faktisk skulle røret strikke på pind 12.
 Da jeg ikke havde en rundpind 12, valgte jeg tyndere pind og lidt flere masker.


For tiden strikkes der sokker i lange baner.
Her tre par der er færdige.


Ikke helt færdige
De farvestrålende strømper er garn mit barnebarn Ella valgte, da vi var i Ålborg.


Sokkerne  her skal lige vaskes inden de ryger i "gavekassen"


Farverne på disse sokker er ikke lige min smag, de er for farvestrålende. Er sikker på, at de vil passe til en lille pige.


Endnu et sjal er blevet færdig. Her har jeg lavet kanten/blonden lidt anderledes.
Det halve Kongerige er til min søster.


God strikkedag:-)

onsdag den 24. september 2014

"Sukkertrøjen" er færdig, men


Jeg er lige blevet færdig med en "sukkertrøje" til min svigerdatter, men der mangler stadig knapper.

Jeg har bestilt Isager "logoknapper". De kom forleden dag, men størrelsen var forkert.

Nu venter jeg på at modtage de rigtige knapper.



Trøjen har en helt anden farve en vist på billederne.

Den er mørk vinrød, forøvrigt en meget smuk farve:D



Jeg har efterhånden strikket denne model i mange forskellige farver,(bliver aldrig træt af sukkertrøjen, selvom den er sen at strikke)


Trøjen er strikket i Isagers garn, 
Highland Wool og Alpaca 1. Jeg har brugt pinde nr. 3 og det synes jeg passer perfekt til denne model.


Har brugt næsten 6 nøgler uld og 4 nøgler alpaca.

Opskriften er fra Marianne Isagers bog "Strik a la carte", 

I øjeblikket strikker jeg sokker og sjaler samt andre småtterier.

God strikkedag:-)

Related Posts with Thumbnails