søndag den 19. december 2010

Smukt vintervejr



Havemøblerne nåede ikke i kælderen inden sneen og kulden satte ind.



Vinter 



Haveidyl. Vi har fået vores havelampe til at lyse igen i vores fælles gård.
Jeg synes det ser rigtig hyggeligt ud.



Dette billed er taget fra mit stuevindue
Posted by Picasa

lørdag den 18. december 2010

Jeg vandt



Da jeg kom hjem fra et dejligt besøg i Viborg, hvor vi fejrede Anton's 7 års fødselsdag, lå der dette brev i min postkasse.




Inde i breve var der en fin pakke.



I pakken lå der tre smukke kræmmerhuse, som jeg har vundet.

De 2 er hængt op i mit vindue og det 3. hænger på min troldegren.

 Mange tak til Eva - musses-hverdag - for gaven, den blev jeg glad for.
Posted by Picasa

mandag den 13. december 2010

Gammel juleløber




Denne juleløber med hjerter og kræmmerhuse kommer frem hvert år til december.

Jeg broderede den for 45 år siden.

Posted by Picasa

Julesjal



Færdigstrikket sjal tæt på. Jeg mener mønsteret hedder  "hvedekorn".



Her er farven ikke helt rigtig, sjalet er højrødt eller julerød.



Let og luftigt vejer 117 g



Faktaboks:

Garn:  New Zealand, Lammeuld, 100 g = 600 m

Pinde 3½

Opskrift:  fra Hendes Verden nr. 51/2004

Hot or not:  Det er et nemt mønster, garnet er skønt at strikke af og  jeg er tilfreds med resultatet.
Posted by Picasa

lørdag den 11. december 2010

Jeg blokker



Her er mig julesjal, næsten færdig.

Det skal lige blive tørt og enderne skal hæftes, så er jeg klar til at gå om juletræet.
Posted by Picasa

torsdag den 9. december 2010

Julens indtog



Her er en nissepige som jeg strikkede i 1995, det var en gave til min kære søster, som døde i 1998. Jeg har fået nissen tilbage og den kommer frem hvert år til december.


 


Her er alle mine små "gnomer", dem har jeg samlet på i flere år, Nogle er købt i Askeladen i Århus og andre er købt København. Jeg mener ikke de kan købes merer




I mit andet vindue har jeg tre små kønne figurer, som jeg holder meget af.
Posted by Picasa

Varme strikkede ting



Nikolai, mit ældste barnebarn går på efterskole i Nordsjælland.

Jeg er blevet enig med hans forældre om at jeg laver 8 gaver til pakkekalenderen.

Her er nogle af de varme af slagsen, en  strikket hue og filtede vanter.

Desuden har jeg købt lidt mundgodt, julepynt og en julecd.





Til min svoger har jeg strikket et par varme sokker med lange skafter.
Posted by Picasa
Related Posts with Thumbnails